Americas Cup er den mest prestigefyldte og berømte kapsejlads i sejlsportens verden. Sejladsen er en duel mellem to både – forsvareren (den regerende mester) og udfordreren, der udkæmper duellen i match race-sejladser. De to både findes gennem to serier af udtagelsessejladser. Historisk set har der både været udfordrerudtagelser, den såkaldte Louis Vuitton Cup, samt forsvarerudtagelser, idet æren som forsvarer automatisk tilfalder den vindende båds land frem for bådens klub. Gennem de senere år er deltagelse i America’s Cup dog blevet så bekosteligt, at der sjældent sejles en forsvarerudtagelse. Pladsen som forsvarer tilfalder så automatisk den regerende mesterbåd.